KAJAK FREAK GREJ GUIDE: PAGAJEN - HVAD KAN DU EGENTLIG FORVENTE?
Grej og udstyr til din kajak kan der være flere tilgange og mange meninger om – både hvad du skal vælge, og hvordan det skal anvendes. Og så er det en snak, som ofte går igen i kajakmiljøet: Hvad kan jeg forvente af mit udstyr?
Når man køber grej og udstyr til sin kajak er priserne som begynder noget, der ofte kan tage pusten fra én – når man har været i gang i et stykke tid begynder det at give mening: Kvaliteten skal være i orden, og det samme gælder sikkerheden, som på ingen måder må være noget man på vand må gå på kompromis med.
Samtidig er prisen høj, fordi det skal kunne holde til meget – og at udsætte de fleste typer materialer for eksempelvis saltvand slider ret kraftigt på tingene. Det samme gør de mange manøvrer – især hvis teknikken ikke sidder lige i skabet.
Og her kommer vi også til noget, der kan dele vandene.
For hvor længe kan man forvente at udstyret holder? Evigt? Hvor mange gange og hvornår er det rimeligt at garantien dækker? Altid?
Når det stilles op på denne måde vil jeg næppe forestille mig, at de færreste vil råbe JA!!
Men det ville da være et ønskescenarie – det er bare ikke holdbart. Så ville prisen være højere fra start – og hvem har så råd til overhovedet at komme i gang?
Hvis vi tager et udgangspunkt i pagajer, som ofte er oppe at vende - fordi det kan ske, at de knækker under selvredninger, selvom nogle vil påstå, at det burde ikke kunne ske – og det gør det ikke, når du gør det rigtigt.
Men hvis vægt og teknik ikke er stemt overens med den pagaj du har, så er der stor risiko for, at det sker alligevel. Og så er det super-træls at stå med en pagaj i to dele – og en kæmpe huskekage. Man glemmer aldrig sin første pagaj i to dele, for ændrer du ikke teknik, så sker det igen.
Derfor må vi have kompetence og indsigt på banen. Erfaring og professionel vurdering af, hvad vi her kan forvente - og ikke mindst: hvordan sikrer vi, at pagajen ikke knækker? Det er en dyr fornøjelse, sådan at knække pagajen og det er også en træls situation at være i på vandet, hvis man ikke har en reservepagaj med.
Vi har derfor taget en snak med Bent Thomsen fra Trekantens Kajakskole i Kolding for at høre hvad han tænker om teknik, pagajer og holdbarhed på udstyr. Hvad kan man egentlig forvente?
“Jeg har knækket rigtig mange pagajer i min tid som kajakroer – også de dyre – og det er brandærgerligt hver gang.
Det handler om, at man er nødt til at ændre teknikken
- og den tradition for undervisning i selvredning, der eksisterer nu.
Jeg kan naturligvis kun udtale mig om, hvad vi gør hos os – der kan være mange tilgange til teknikker og redninger, men dette der hvad der fungerer for os – det sikrer et minimum af knækkede pagajer.
På kajakskolen har vi valgt at anvende massive aluminiumspagajer på nybegynderholdene for at være HELT sikre på, at det ikke sker indtil at teknikken sidder i skabet. Vi lærer dem den teknik, hvor man holder pagajen med hånden bag cockpittet frem for at sætte den i spænd -for det er helt sikkert, at på ét eller andet tidspunkt sker det, hvis du sætter pagajen i spænd. Måske går det godt nogle gange, og måske får pagajen nogle mørnende knæk, man ikke ænser og så til sidst knækker den midt over i et rent snit.”
Hvem er Bent?
Bent K. Thomsen er ejer og leder af Trekantens Kajakskole, som han startede op i 2005.
På hans hjemmeside kan du se den lange liste af mange eksaminer og udmærkelser indenfor vandsort, hvor Bent er specialiseret.
Han har mange års erfaring og indsigt i undervisning - særligt inden for havkajak og kano
Samtidig banker hans hjerte for friluftslivet - hele vejen rundt.
Bent har sin teknik og undervisning i orden og hans skole betragtes om en af landets bedste - og det er her du får mange store oplevelser, hvis du elsker livet som kajak freak og gerne vil tage det til næste niveau.
Så kan Bent hjælpe dig med det og han sørger for, at processen derhen samtidig er sjov og en god oplevelse.
At knække sin pagaj under en selvredning må være betragtet som selvforskyldt, for en pagaj ER først og fremmest til at padle med – og vægt på spændt træ eller kulfiber har ikke en chance, hvis presset er for stort.
Men fortvivl ej: Bent har heldigvis en enkel og præcis beskrivelse som alle Kajak Freaks kan anvende – lige til at tage i lommen til næste gang du skal på vandet og øve (hvis du ikke allerede kender den, selvfølgelig), så vi sikrer at pagajerne får så lang levetid som muligt:
“Når man bruger paddlefloats eller pagajflyder, alt efter hvad du kalder den, så lærer vi kursisterne at de IKKE skal sætte pagajen under elastikken, men at den skal lægges bag cockpittet, og så holde ved med den ene hånd om pagajen og om cockpittet, og så svømme sig op i overfladen og trække sig op på kajakken og SÅ kan man støtte med benet bagefter, ikke? Man skal i princippet op på kajakken før man støtter på pagajen – det er sådan en synkron bevægelse. Og det er essentielt at man IKKE lægger pagajen under elastikkerne, for så har man problemet. Jeg kan næsten ikke sige det nok.
Ved at anvende den teknik, så sikrer man at hvis pagajen får et tryk, så kan man ikke holde fat i karmen og så vil redningen mis-lykkes. Derved sker der ikke noget med pagajen – fordi den ikke er i spænd. Hvis man vælger at sætte sin pagaj ind under elastikken og sørger for at trykket under redning kommer ude på pagajflyderen - så sker der muligvis ikke noget – men problemet opstår, når trykket kommer midt på pagajen – og under en redning – hvem kan lige præcisere det og styre koordineringen der?
Særligt når det kommer til delbare pagajer, som er ekstra udsatte. Så er det bare bedre at vælge den anden løsning - øve sig på den teknik og sikre sin pagajs overlevelse. Det vil der sikkert være mange meninger om, men sådan er det jo inden for de fleste ting, ikke?
Efter vi har valgt denne tilgang, så oplever vi at kursisternes pagajer ikke knækker i flæng som tidligere. Og det taler jo for sig selv. Som øvet roer ved man ofte, hvordan man skal gennemføre de forskellige manøvrer, redninger osv. - men som begynder ved man det ikke og kan hurtigt tillægge sig dårlige vaner.
Som øvet roer i en presset situation kan det jo altså også gå galt – det kan man ikke udelukke og så er den teknik bare – for os – mest anbefalelsesværdig.
Selvfølgelig kan en pagaj holde til en selvredning – men teknikken skal være korrekt. Er den ikke det - så knækker pagajen. Det siger sig selv. Det er jo ikke snorene der springer først, når der sættes pres under – det ER jo pagajen.
- Bent Thomsen, Trekantens Kajakskole
Man skal lade være med at sætte den i spænd i straps bag cockpittet med en flyder i den anden ende og så sætte sig op på den. Flyderen kan ret sikkert godt bære 150 kg – men det kan en pagaj i spænd bare ikke. Det er en misforståelse, at det kan lade sig gøre.
Når du sætter en pagaj i spænd på den måde og udsætter den for en belastning, så VIL den jo på et givent tidspunkt knække, når den udsættes for vægt. Det kan den ikke holde til. Med 100 kg eller bare med 50 kg er det en risiko man løber, når man sætter pagajen i spænd. For det er dét man udsætter pagajen for – et spænd og herefter vægt.
Man skal huske, at når alt kommer til alt – så er en pagaj til at ro med – ikke en selvredningsstang, der automatisk SKAL kunne bære 150 kg.
Det handler om teknik og hvis du sætter en stav, som en pagaj jo er i samme form som, i spænd, og udsætter det for vægt, så siger al logik jo, at risikoen for et knæk er til stede. Derfor må man forvente, at det kan ske, når man foretager en selvredning på den måde.”
En pagaj kan du altså stole på: Med den rette teknik og metode, så kan du trygt forvente en lang levetid, men det ER vigtigt at lære selvredningsteknikkerne, så dit grej ikke lider overlast og man står med ærgerlsenover en lækker dyr pagaj som så skal begraves og en ny skal på ønskelisten.
Bent er som nævnt ejer og instruktør på en af landets bedste kajakskoler - Trekantens kajakskole og har du lyst til at se og lære mere, så kan du jævnligt deltage i kurser både her hos Kajak Freak - ledet af Bent og ellers finde ham lige her:
