Content protected by Whocopied.me

Paddle Pilates - Derfor er det fantastisk til havkajakroere

 

Uuuuæærrrppffh....!

 

Den lyd kender du måske?

Det er den, der kan komme, når du for eksempel liiiige skal op ad kajakken eller strække dig efter reservepagajen.

Det er ikke en sej lyd, vel? - Og vi siger den som regel alle sammen med et lidt skævt og genkendende smil til hinanden - for vi kan alle relatere til, at elegantheden er overtaget af elefantheden.

Vi kender den også godt hos Kajak Freak og vi hører tit kunder nævne, at det er en udfordring med smidigheden.

 

Så skal vi ikke gøre lidt ved det sammen?

 

 

Yoga...?

 

Det gjorde vi sidst......

 

I år har vi ændret konceptet lidt og set lidt ud i verden og taget de nye og spændende tendenser med som rør sig:

Vi har været heldige at kunne shang-hai'e dygtige Lisbeth Bundgaard, fysioterapeut og underviser fra Naturlig Bevægelse!
Hun kommer forbi kajak centeret og leverer det fedeste ’helt nede på jorden’- holdundervisning: 

 

 

Paddle Pilates!

 

Du kan simpelthen komme med på det fedeste ’bøj og stræk’-kursus med en af de dygtigste på sit felt!

 

Du kan hilse på Lisbeth fra hendes egen klinik her: 

 

 

 

På den måde bevarer du den bevægelighed du har oparbejdet gennem sommeren – og måske endda optimere, blive bedre og klogere på fysikken og teknikker.

 

Det er den oplagte mulighed for at forlænge sæsonen lidt – godt nok på land – men absolut med kajakken i fokus:
 

Her kommer du godt i dybden og får frigivet den måske lidt gemte og glemte smidighed, får genskabt den indre styrke, der kan forplante sig helt ud i pagajen og lande i kajakken uden at føle dig stiv og låst i stillingen.

 

Er det sådan noget, hvor vi skal igennem fuld Solhilsen og alle til sidst sidder tilbage i en knude, vi ikke selv kan vikle os ud af?

 

Nej, det er på absolut helt nede på jorden... enkle uhøjtidelige træningsøvelser - SOM VIRKER 

 

Lisbeth er i øjenhøjde og møder dig præcis dér hvor du er – og sætter udfordringerne, så du stadig får en masse ud af kurset.

Lige for at slå det helt fast: Det er træning på gulv i Kajak Freaks lokaler - ikke noget med at ligge og sprælle på vandet (det er alt for koldt nu) 

Derudover får du masser af smil og hygge – for det er hun ret god til at sørge for: Stemning, altså.

Hun har altid et glimt i øjet og du bliver guidet behageligt igennem øvelserne. 

 

Du vil altså ikke blive stillet store krav til dine evner – men mødt hvor du er: 

Og er du supermand – så er dét niveau, der er udgangspunktet (for dig) på holdet.

 

Vi har valgt at kalde det et ’Stiv som et bræt’-begynderniveau, hvor alle kan være med.

Det betyder, at vi alle – efter Lisbeths kursus har en god mulighed for med ’swung’ at komme i og ud af kajakken og teknikken bliver sjovere at lege med.

 

 

Det er et hold for alle typer kajak freaks: Mænd og kvinder i alle aldre. Sammen får vi styr på smidighed og øger fleksibiliteten og sikrer, at kulde og vinteren ikke sniger sig ind på dig, så du skal starte forfra - eller endnu længere bagud end du plejer næste sæson. 

 

Klik her og se mere ved tilmeldingsknappen: 

 

 

Dét der med Bøj og Stræk og kajak - er det bare snak...?

 

Hvad er det HELT præcis, jeg lige kan forvente af forbedringer, når det kommer til kombinationen med kajak?

Dette efterår handler om fleksibilitet, mobilitet og smidighed. Både at vedligeholde den du allerede har – men også at optimere og forbedre din form, så det bliver sjovere.

Vi har snuset lidt til de forskellige tilgange til det og haft flere samtaler med Lisbeth Bundgaard – hvor det er helt tydeligt, at de teknikker og metoder hun præsenterer i sit program går virkelig godt i spænd med det vi hører i efterspørger, når vi møder jer i butikken, på vandet og i vores pool.

Her fokuseres på noget så spændende som en kombination af Pilates og bindevævsøvelser – ja, det lyder fancy og kompliceret, ik? Men når Lisbeth forklarer det, så giver det mening:

 


 

 

Der er rigtig mange fordele ved at kombinere kajaksporten

med Pilates og bindevævsøvelser.

 

Det er blevet meget populært at supplere kajak med Pilates, fordi det giver dig som kajak freak en kropslig ‘tuning’ og bevidsthed, der skubber til dine evner som kajakroer.

 

 

 

  • Du får lettere ved at mestre de forskellige vendinger og redninger når du er mere smidig.
  • Med den styrke og fleksibilitet Pilates leverer, vil du opleve, at teknik og redninger i det hele taget vil falde dig meget lettere på vandet i kajakken.
  • Smidighedstræningen gennem Pilates lærer dig at bevæge kroppen så effektivt som muligt, uden at du overbelaster dine muskler og led. Du får en bedre kropsholdning og en stærk og smidig krop, hvor du især træner de små stabiliserende muskler omkring leddene.
  • Pilates gør dig klogere på de begrænsninger du oplever din krop kan have. Det kan hjælpe dig til at slappe af, så du bliver mere fortrolig med din krop.
  • Pilates er for alle: For dig, der gerne vil holde dig i form, for den aktive sportsudøver, der vil forebygge skader, og for dig, der har problemer med ømme led og muskler. Pilates er en skånsom og samtidig yderst effektiv træningsform.
  • Du lærer at "økonomisere" med din muskelkraft, så du kun bruger lige netop den kraft, du har brug for – det betyder også at du bliver mere bevidst om ikke at ’knalde alle kræfter af på vandet med det samme, men på sigt kan ro længere ture, hvor du måske havde udfordringer tidligere.

 

 

Dette hold er for alle kajakroere og det er tilpasset sådan, at du kan være med, selv hvis du aldrig har prøvet Pilates før eller ikke anser dig selv for at være smidig overhovedet.

 

Der i det hele taget en lang række virkelig gode ‘vitaminer’ fra Pilates og bindevævsøvelserne, som du kan tilsætte til kajaksporten:

 

  • Du bliver stærkere og mere effektiv og glidende i din fremadroning
  • Din krop bliver forberedt på at sidde mere behageligt i mange timer i kajakken uden gener.
  • Du bliver mere smidig, så det bliver nemmere for dig, at stige ud og ind af kajakken
  • Du vil opleve, at du lettere kan nå ting både bag dig og på fordækket af din kajak.

 

 

 

Grib din bedste romakker - det bliver sjovt!

Skal du med?

 

 

Alt det praktiske:

Du kan klikke her - så kommer du til tilmeldingen. 

 

 

Klik her og se mere ved tilmeldingsknappen: 

 

Holdet løber over 5 gange - Vi starter i uge 43 - og løber frem til uge 48 - dog er der pause i uge 46.  


 

Hvem er Lisbeth og Naturlig Bevægelse?

 

Lisbeth er uddannet fysioterapeut - og brandhamrende dygtig! 

Hun har ud over sin fysio-klinik også hold i Pilates på SUP - Ser det ikke fedt ud?: 

 

 

 

Hun er endda så dygtig, at de benytter hende på La Santa og på SmukFest. Hun har samarbejde med Lotte Paarup og den Intelligente Krop - så det er ikke en hvilken som helst dame, vi har hevet ind i huset her. Hun VED virkelig en masse om de udfordringer vi alle sammen har - og hun har et bankende hjerte for vandsport. Vi er super stolte og vi glæder os! 

 

Uddannelse/arbejdsområder:

  • Fysioterapeut
  • Naturterapeut
  • Friluftsinstruktør
  • Master instructor i Pilates Mat og Reformer
  • Personlig Træning
  • TRX Suspention Trainer
  • CoreAlign level 1 instruktør
  • workshops omkring fødder, åndedræt, løb, gang mm
  • kurser omkring Pilates, fødder, psoas, bækkenbunden, fasciareformer og Foam Rolleren.

Kurser: Maitland, Smartspine, Franklin Method, Dynamisk Stabilitet, Rehab Design, Lotte Paarup, Nike Convention, Pilates on Tour, Elastic Running, Elastic Stability, Madeleine Black, Marie José. 

 

Lisbeth er selv på vandet, så ofte hun kan - både i kajak og på SUP. Du kender det sikkert, når det sitrer i hele kroppen for at komme ud på vandet.

Hun elsker at lege og nørde med bevægelserne, så hun får den bedste oplevelse uden at overanstrenge kroppen. Der er fokus på god bevægelse og en lækker naturoplevelse.

Lisbeth har levet af at undervise i bevægelse igennem mange år - både for den helt almindelig lidt stive dansker, men også andre fagnørder. Så hun er super prof, men undervisningen er på ingen måde tør og kedelig. Hendes tilgang til bevægelse er legende og let, men effektiv.

 

Er du også blevet nysgerrig og har fået lyst til at komme med os og Lisbeth på hold? 

Klik her og se mere ved tilmeldingsknappen: 

 

 

 

g.co/verifyaccount