Content protected by Whocopied.me

Kajak & Suppe 02.02.2019

oprettet d.


 

 

Kajak & Suppe hos Kajakfreak den 02.02.2019

Masser af kajakfreaks i Handbjerg havn. 

Lørdag trodsede 50 kajakfreaks den bidende kulde og hoppede i vandet ud fra Handbjerg Marina og tog på fælles tur i Venø Bugt sammen med Kajakfreak.

Deltagerne kom fra nær og fjern – og der var roere på alle niveauer. 
Vi prioriterer sikkerhed meget højt og derfor havde vi allieret os med erfarne kajakfreaks på vores instruktørhold: Johnnie, Jan, Jens Peder og Martin.  
Vi mødtes alle til gratis morgenmad i vores kajakcenter. Her holdt Johnnie et oplæg om koldtvandspadling og sikkerhed inden turen gik til Marinaen. 
Efter turen på vandet blev der i havnebassinet øvet rul og lavet redningsøvelser. Her havde deltagerne god mulighed for at teste sig selv og reaktionen på det kolde vand i trygge omgivelser. Der blev delt tips og tricks og lavet stunts. Deltagerne fik rig mulighed for at netværke med hinanden og se Kajakfreaks nye omgivelser i kajakcentret Handbjerg. 

Det var dejligt, at så mange var friske på en tur på vandet trods de kolde vejr i februar. Vi kan også konstatere, at vores mest interessante produkt i lørdags - efter turen på vandet - var neoprenhuer og handsker. :-) 


Karina Skogstad Nielsen, Thisted havde sin første koldtvands-sæson og var i lørdags for første gang i vandet i februar måned. 


’Man kan på forhånd ikke vide, hvordan man reagerer, hvis man ryger i vandet og det er så koldt, som nu. Jeg følte mig helt tryg, fordi der er så professionelle instruktører på – og nu ved jeg, hvordan jeg reagerer på isnende koldt vand. Det er super koldt, men en god udfordring at give sig selv. Jeg har lært rigtig meget ved at være med i dag. Det er også super godt at møde mange andre kajakroere og tage på tur på den her måde. Det er ikke sidste gang jeg er med’.  

Pernille Dam Hansen, Skanderborg var også med på vandet - her har hun fået varmen og er klar til et kig i vores butik og en skål varm suppe: 

 

’Det har været så fedt – jeg er helt vildt glad og jeg er bare klar næste gang! Det er en god måde at mødes på og få snakket med mange forskellige, som deler interessen på tværs af klubber. Det er fedt, at butikken har god plads og et stort udvalg til vores sport. Ofte ser man kun grej og udstyr i en kajakbutik, men her er der også mulighed for at se og prøve kajakker fra mange forskellige brands. Tit er der jo ét kajakbrand i en butik eller også ligger de på et fjernlageret. Her kan man få stillet alle sine behov for både udstyr og kajak – for man starter jo med én, og så får man jo hurtigt lyst til at købe flere. Så er det skønt at man kan få det hele mellem fingrene.’  

 

Der blev snakket meget sammen deltagerne imellem - og i fik mødt andre kajakfreaks. Det er dejligt, at vores hus også bliver brugt til at samle kajakfreaks fra nær og fjern til det, der er vores alles passion, interesse og sport.  

Vi har lavet et lille sammenklip af dagen her: 

 

 

 

 

Vi er meget taknemmelige for den positive respons og opbakning vi  har fået fra jer - og også de mange positive tilbagemeldinger vi har fået fra jer efterfølgende. Det er ikke sidste gang, vi laver sådan en dag igen. 
 

Du kan dele vores video på Facebook lige her 

 

Husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev for info om kommende arrangementer - så går du ikke glip af noget - Klik her for tilmelding til Kajakfreaks nyhedsbrev

 

Du kan også følge vores Facbook side. Klik her 

 

Hvis du mere er til instagram, kan du følge os her. 

 

Kajakfreak lægger løbende nye events og arrangementer i kalenderen og de kan altid findes på hjemmesiden under ’Eventkalender’.

 

 

Se billeder fra dagen her


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

g.co/verifyaccount