Sea Manta - Din Legekammerat fra Aquarius Havkajakker.
Lille og vågen er en rammende beskrivelse af Sea Manta, som matcher dig, der godt kan lide lidt fart og sus på dine ture i havkajakken. En alsidig kajak som charmer og flirter med leg og surf. Kig med her og læs om klassens flirt, der viser overlegenhed i bølgerne.
Sea Manta er den frække pige i klassen. Vi kan ikke kalde det en dreng, for alle Kajak Freaks har en lille flirt med hende - eller skal vi kalde det en affære? Det er den kajak, der er sublim til bølgeleg, fordi du her vil opleve en overlegenhed: kombinationen af kontrol over kajakken og manøvrerbarheden i bølgerne gør legen let og sjov. Du vil opleve, at teknik og leg går ud i ét.
Sea Manta er populær hos Kajak Freak - så meget, at den har et kælenavn - ligesom man korter navne af på folk, man kender, kaldes hun her i huset slet og ret for Manta. For hun er nuttet og lidt kortere end resten af Aquarius familien. Hun har fra første gang samtlige freaks klappede rumpen i kajaksædet, charmeret sig ind på dem alle. Manta har et twist af vildskab, men kun hvis du giver hende lidt snor i bølgerne, og det er svært ikke at holde af den egenskab, hvis man er til leg på sin tur.
Det vil være forkert at sige, at Sea Manta fra Aquarius kun er til tricks og surf, for det er en havkajak, der rummer rigtig mange anvendelsesmuligheder. Den følger dig og lystrer din krop, så du vil her opleve en suveræn kontrol i din nye legekammerat - fantastisk manøvrebarhed.
Det er intet problem at hoppe i Sea Manta, når du skal på en længere tur i moderat vejr, hvor det samtidig kræver oppakning. Der er en god fart og stor bagageplads, og det er en fordel til dine lange ture i moderat vejr, hvor det kræver oppakning. For når alt kommer til alt, så er Sea Manta en all-round havkajak med sin lidt vilde side, der imødekommer vildbasserne.
Se vores instruktør Pawel give den gas i Sea Manta fra Aquarius:
Sea Manta er en meget gennemtænkt kajak, der med sin fine spring og lille V bund går fint hen over bølger, og er derfor oplagt emne til alt leg og surf.
Sea Manta har ekstra volumen foran: dens shine er længere fremme, og det gør, at du kan blive længere på toppen af bølgen uden at dykke for tidligt ned i bølgen. Det giver en overlegen kontrol, som du ikke har, når kajakken først er dykket i dit surf - så skal du enten til højre eller venstre. Du har altså kontrollen i legen på en bedre måde, fordi der er tænkt meget over at optimere manøvrebarheden.
Sea Manta har en større flade oppe under båden end resten af sin familie fra Aquarius og det gør den oplagt til leg, fordi det gør kajakken flyvende - over bølgen.
Weee- følelsen forlænges ganske enkelt, når du suser i bølgerne i en Manta.
Kajakkens cockpitplacering er meget velafbalanceret, hvilket gør den let at manøvrere, så du rigtig kan komme til at lege i bølgerne.
Selv om det er en forholdsvis lille kajak, har den et ganske fint læssekapacitet og stor bæreevne.
Aquarius - innovation, kvalitet og funktionalitet
Aquarius havkajakker udmærker sig ved at de gennem erfaring, ekspertise og design tager rigtig mange gode og stærke valg, når de designer både. Aquarius kajakkernes kombinationen af materialevalg og design giver dig lette og stærke havkajakker, som absolut er i den førende liga hvad angår havkajakkernes high end bedste kvaliteter. Kombinationen af carbon/kevlar, kork og fiber giver stærke og robuste havkajakker uden at tynge vægtmæssigt.
Aquarius havkajakker er meget langt fremme teknologisk, når det kommer til sejlegenskaber: den byggetekniske kvalitet og det flotte design skaber de absolut bedste oplevelser på vand. Et eksempel herpå er cockpittet i en Aquarius kajak: Der er brugt 100-vis af timer på udviklingen af design – og det udmærker sig ved for eksempel en optimal siddekomfort, som giver dig mulighed for flere timer i kajakken.
Aquarius er særligt gode til at designe og skabe kajakker, med bevægelighed. Det må ikke forveksles med ustabilt: Kajakkerne er på én gang er lette at styre og samtidig træner og udfordrer dine ro-evner, så du udvikler dig og bliver bedre.
Længde: 497 cm | Bredde: 56 cm | Vægt 24kg. | Cockpit 80 x 40 cm | .
Det siger kunder der har købt denne kajak:
Jeg jo kun igen fortælle dig hvor glad jeg er for du "lokkede" mig til at prøve Sea Leoparden sidste år - den er så god, verdens bedste kajak :-)
OG min mand er mindst lige så glad for sin Manta, som vi hentede i Holstebro for en god måneds tid siden :-)
Tilbagemelding fra kunde:
Jeg er lidt ved et tilfælde, blevet den glade ejer af Kajakfreaks første eksemplar af “Sea Manta” fra “Aquarius”, efter en prøvetur i temmelig hårdt vejr, og inspirerende snak med Kajak Freak, blev jeg overbevist om at denne kajak måtte jeg eje.
Min gamle Tiderace som lå fast i Skagen Havkajakklubs container, blev jeg aldrig rigtig helt dus med, og da jeg i midt i maj måned fik den solgt måtte jeg ud at kigge på en erstatning for den. Jeg havde faktisk besluttet mig for at investere i en ny Vaag 174, magen til den øjesten jeg allerede har, men min nærighed og lidt nordjysk omtanke satte en stopper for den plan.
The best gym ever - it was windy - 14 m / s wind and the current was about 3 km. For the first time in a new kayak manufactured by Aquarius Sea Manta - I call it SaManta - Lillebælt is one off the best place in Denmark to test a new kayak. ;) Even better when my paddling partner Anni join me😜
Vaag’en er en fantastisk kajak som jeg aldrig skiller mig af med, men ligefrem have to af den samme slags er måske ikke særligt opfindsomt, så valget faldt altså på Sea Manta´en. Mantaen er med sine 4,98 cm en forholdsvis kort kajak, og med sin meget diskrete V bund er den fantastisk i hårdt vejr og den virker til at være skabt til at lege med.
Under lørdagens tur, i ret store bølger ved Skagen Sønderstrand, fik jeg rigtig bekræftet dens egenskaber i brændingen. Med finnen nede er den ekstrem retningsstabil og den imponere, især i medvind og surf, og da jeg for det mest skal bruge den i rofarvandet omkring Skagen er den derfor et godt valg for mig.
En anden vigtig ting jeg også forlanger af en kajak er at den skal være nem at rulle med og det krav opfylder Mantaen også, dens lave bagdæk og rygstøtten, som er lidt ligesom den i Tideraceren, gør at den føles nem at komme rundt med.
Ved første øjekast virker den lidt buttet foran og lidt for kort og spinkel bagtil, men lige nøjagtig den konstruktion, som er nøje afbalanceret, gør den aldeles manøvredygtig i store bølger, og til leg og teknik.
Min lille spæde krop på 90 kg (med pil opad) er der god plads til og mine str.46 i neoprensko er der ingen problemer med at have plads til.
Den reagere ikke ligeså prompte på kantning som Vaag’en gør, men Vaag’en har altså også ekstrem gode egenskaber i den retning, så der må man ikke sammenligne.
Hvis man vil på tur er det faktisk god plads i den og “handskerummet”, lugen lige foran cockpittet, er overraskende rummeligt, hvilket passer mig rigtig godt, fordi jeg altid har for vane at skulle have al for mange dimser dingenoter med mig når jeg skal på tur.
Alt i alt en rigtig fed kajak til en fornuftig pris som jeg tror jeg bliver rigtig glad for, foreløbig ejer jeg, så vidt jeg ved, det eneste eksemplar af denne model i Danmark men jeg er sikker på at det bliver en meget populær kajak når først den for alvor kan blive langet over disken.
Hilsen Henrik
Størrelse (Længde) | 0 |
Størrelse (Højde) | 0 |
Størrelse (Bredde) | 0 |